Dubai byder på et utal af oplevelser for hele familien og jeg har samlet mine 4 favoritoplevelser. Emiratet er spækket med oplevelser og jeg nåede langt fra alt det jeg ville, så disse 4 oplevelser er baseret på hvad har har nået.

Dubai Garden Glow

Den første oplevelse jeg vil fortælle om er Dubai Garden Glow, fordi det er en meget overset og undervurderet oplevelse. Det er egentlig bare en stor park med en masse lys og tilhørende lyd. Det skaber en fantastisk stemning og er en perfekt aftenaktivitet. Parken er god for børn og besøget tager omkring 2 timer, afhængigt af hvor god tid man tager sig.

Det er muligt at købe mad i parken, men udvalget er ikke stort og vi valgte at vente med aftensmaden til vi var færdige. Havde vi kendt til udvalget af spisesteder, havde vi spist et andet sted før vi tog derind. Dette er en billig oplevelse jeg klart vil anbefale. Da jeg besøgte parken var der ikke særlig mange besøgende, så det blev også til en lille pause for byens mange mennesker hvilket klart er et plus. Du kan læse mere og planlægge dit besøg her.

Dubai Souks

Hvis du hører nogen sige ordet ‘souk’ taler de højst sandsynligt om markeder og dem er der flere af i Dubai. Hvis du ikke har meget tid til rådighed, men gerne vil besøge et marked vil jeg anbefale dig det i Deira Dubai. På markedet kan du købe alt fra krydderier, te, sko og lamper. Jeg købte kun krydderier og te og jeg er meget tilfreds med mine køb. Jeg vil specielt anbefale dig at købe noget god karry med derfra, hvis du altså går op i sådan noget.

I området finder du også Deira Gold Souk hvor du kan købe alt i guld og blandt andet se verdens største guldring. Der er også souks andre steder i Dubai, men af dem jeg besøgte var det i Deira klart det bedste.

Læs også: Guide til Dubais bydele 

På tur i ørkenen

Hvis du har en halv dag til rådighed og ikke ved hvad du skal bruge den på, vil jeg anbefale dig at tage en tur i ørkenen. Vi havde købt en tour hvor vi blev hentet på hotellet og kørt ud til ørkenen. Da vi kom ud til det sted vi skulle være var der mulighed for at få lavet hennatatoveringer, ride på kameler (hvilket vi selvfølgelig ikke valgte at gøre) se nogle shows og så var der grill til aftensmad. Da vi først havde betalt for touren var alt inkluderet, så vi skulle ikke bruge penge, da vi først var ankommet medmindre vi ville købe souvenirs.

Vi bestilte fra getyourguide.dk og betalte 716DKK for 2 personer. Denne tour er ikke en autentisk ørkensafari, men meget turistet. Det var det vi havde forventet, så derfor gjorde det ikke noget. Det er altså ikke en tour du skal tage, hvis du forventer en autentisk oplevelse, men den er derimod god hvis du vil lidt ud af byen og opleve noget andet til en rimelig pris.

Burj Khalifa

Kan man sige Dubai, uden at tænke på verdens højeste bygning? Nej!

Burj Khalifa er et must see både nedefra og oppefra. Selvom det måske kan virke dyrt at komme op i bygningen, er det alle pengene værd. Når du først er i bygningen, må du blive så længe du vil. Det blev vi overraskede over, for vi troede at besøget var tidsbegrænset. I området finder du Dubai Mall og Dubai Fountain der hverisær har rekorden som verdens største shoppingcenter og verdens største springvand. Disse seværdigheder tiltrækker en masse turister, så hele området er proppet med mennesker. Jeg vil alligvel anbefale dig at blive et stykke tid, så du ser området i dagslys og i mørke.

Da vi ankom gik vi ud til springvandet og Burj Khalifa og da vi havde set det vi ville der, gik vi ind i centeret og shoppede. Da vi havde brugt nogle timer på det var det heldigvis mørkt udenfor og vi blev mødt af et vidunderligt lysshow på Burj Khalifa.

Hvilke oplevelser er dine favoritter i Dubai? 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *