På mit besøg i Vejle besøge jeg Økolariet, der er et gratis oplevelsescenter. Fordi entréen er gratis, havde jeg ingen forventninger til det. Jeg tog kun derind velvidende om at jeg kunne gå, hvis det var kedeligt og ikke ville miste noget på det. Oplevelsen gik langt over mine forventninger og det her er en af de bedste gratis oplevelser i Danmark ifølge mig.

Økolariet er primært en oplevelse for børn, men bestemt ikke kedelig for voksne. Det er et center hvor man kan lære om klima, natur, dyr, bæredygtighed mm. De har blandt andet en hel afdeling med viden om Vejle og det er ret interessant at det bliver så lokalt. i Økolariet kan viden opnås gennem billeder, tekster, film, spil og på en masse andre måder. Der er altså noget for enhver smag og der er også nye ting at lære for de voksne.

Læs også: LEGO House

Hvis man skal se og opleve alt i Økolariet, kan det godt tage et par timer. Men tag jer tiden, for der er nogle sjove oplevelser imellem og man skal ikke forhaste sig. Specielt vil jeg anbefale deres toiletstimulator, der er en sjov ting, som jeg ikke havde regnet med. Når i ankommer så hiv fat i en af de ansatte, der kan forklare jer hvordan i skal gå rundt. Det kan godt være lidt forvirrende men de er søde til at forklare det, så man får set alt.

Læs mere her: okolariet.dk

Økolariet ligger midt i Vejle by. Før eller efter jeres besøg kan i derfor hurtigt gå til Bryggen (et shoppingcenter), gågaden, biografen, Roberts Isbar (Vejles bedste is ifølge mig) eller stationen. Hvis i har mod på at gå lidt længere, kan i gå ned til havnen hvor i kan se Fjordenhus. Det er en spektakulær bygning, der skal ses hvis man besøger Vejle.

Har du besøgt Økolariet eller andre lignende steder i Danmark?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *