//Inviteret//

Jeg har haft fornøjelsen af at nyde en skøn aften på Hotel Kirstine i samarbejde med Bloggers By Heart, der er et fællesskab for selvstændige bloggere. På aftenen fik vi indsigt i hotellets historie, en rundvisning, samt virkelig god mad. Alt dette mens vi selvfølgelig lærte en masse om det at rejseblogge.

I 2018 boede jeg otte måneder i Næstved og når man bor i Næstved, så kan man ikke undgå at støde på og beundre Hotel Kirstine, der ligger midt i byen. Jeg har desværre aldrig boet på hotellet, så jeg var glad da jeg fik muligheden for at opleve det en enkelt aften.

Det er tydeligt at Hotel Kirstine er et hotel med sjæl og jeg ville kunne fremhæve en masse forskellige ting, men jeg har valgt at fokusere på deres værelser og mad, fordi det er det vigtigste for mig, når jeg bor på hotel.

Værelserne

Værelserne på hotel Kirstine er fine og lige min smag! Hotellet har både dobbelt- og enkeltværelser og de er alle indrettet med eget bad/toilet, TV, telefon, internet, hårtørrer, elkedel og gratis kaffe, te og minibar. Du læste rigtigt – minibaren er gratis! Jeg vil lade billederne tale for sig selv.

Maden

Maden på Hotel Kirstine er fantastisk. Mindre kan ikke beskrive det. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente hjemmefra, så jeg havde faktisk spist lidt hjemmefra. Det skulle jeg ikke have gjort, for menuen bød på en masse spændende, som jeg hurtigt fik spist mig mæt i. Hotellets menu skifter fra årstid til årstid, så de kan bruge friske råvarer efter sæson.

Heldigvis så er der også mulighed for at smage på deres mad, selvom man ikke bor på hotellet. Du kan blandt andet komme til deres søndagsbrunch hver søndag mellem klokken 11-14 (Det anbefales at bestille bord). Dette nåede jeg desværre aldrig, da jeg boede i Næstved, men jeg har hørt at det er den absolut bedste brunch i byen!

Hvis du beslutter dig for at bo på hotellet, så vil jeg anbefale dig at udforske Næstved by, der er rigtig hyggelig. Jeg vil anbefale dig at tage på Næstved Museum, der giver dig indsigt i byens lokalhistorie samt Munkebjerget, der har den flotteste udsigt over byen. Hvis du befinder dig i Næstved i sommermånederne, så vil jeg anbefale at tage et smut forbi Karrebæksminde, der byder på den flotteste badestrand, røgerier, god is (hos Enø Bageri) og alt hvad en rigtig ferieby har!

Fine karrebæksminde, der ligger en kort bustur fra Hotel Kirstine

Hvis du er interesseret i at vide mere om Hotel Kirstine, kan du læse mere her: http://hotelkirstine.dk/da/

Hvis du er interesseret i at læse mere om Bloggers By Heart, der er et netværk for selvstændige bloggere, så kan du gøre det her: https://bloggersbyheart.dk

Jeg siger tak til både Hotel Kirstine og Bloggers By Heart for en fantastisk aften!

2 Comments on Hotel Kirstine | En uundgåelig perle i Næstved

  1. Kære eventyrer 🙂

    Det var også så dejligt at hilse på dig, og vi glæder os til at se, hvor din blogrejse fører dig hen. Tusind tak for de søde ord. VI synes også det var en virkelig vellykket og hyggelig aften.

    Vi skrives

    Kærlig hilsen Lise
    Bloggersbyheart.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *