I denne måned er jeg med i serien My Sweet Spot hos Bloggers by Heart, hvor en masse gode bloggere vil dele deres favoritsted. Som eventyrlysten og rejseblogger er det svært at udvælge ét favoritsted, så derfor har jeg valgt båden, fordi en båd kan føre mig fra sted til sted på den mest fantastiske og oplevelsesrige måde. Jeg vil her komme med 5 gode grunde til at det er fantastisk at sejle.

  1. Alle sejlere er flinke
    Hvis du nogensinde har opholdt dig på en havn, så har du helt sikkert oplevet hvor flinke sejlerne er. De er altid klar med en hjælpende hånd til at tage fortøjninger eller hvad man ellers kunne have brug for hjælp til. Den gode stemning man møder i havnen og på vandet er ganske fantastisk og unik, synes jeg.
  2. Man er fri som en fugl
    På vandet er man fri til at sejle lige hvorhen man vil, hvis altså vejret tillader det. Det er en fantastisk følelse at man ikke behøver at planlægge alt for meget, men bare kan sejle og se hvor man ender.
  3. Man kommer tæt på naturen
    Når man sejler kan man ikke undgå at komme tæt på naturen på den ene eller anden måde. Om det er en dukkert i havet eller at mærke vind, sol og regn er op til en selv, men én ting er sikkert og det er at man ikke kan undgå at komme tæt på naturen.
  4. Man får god motion
    Når man opholder sig på en sejlbåd, så er man sikker på at få brugt en masse muskler, som man normalt ikke bruger – specielt i armene. Ganske vist får man ikke nødvendigvis gået meget, men man får stadig brugt kroppen og det er rart.
  5. Man får nye færdigheder
    På havet vil man helt automatisk få sig en masse færdigheder. Det kan blandt andet være at læse et vejrkort, binde knob, filettere en fisk eller at tage gode billeder under vand. Det er fantastisk at lære nye ting, uden at sidde på skolebænken.

Med disse 5 gode grunde, så skal der ikke være nogen tvivl om at båden er mit yndlingssted at være.

I går skrev Katja Berger om at komme ud i naturen, for at samle energi på thebookpit.com og i morgen kan du læse om Hejlsminde på 5fodspor.com. Hejlsminde er et skønt sted i Sønderjylland og jeg gætter på at artiklen vil indeholde billeder af fantastiske solnedgange.

Hvilket sted er dit favoritsted?

2 Comments on Derfor er det fantastisk at sejle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *