Dag 39

Eleverne er så kærlige mod mig, fordi de ved at jeg snart rejser hjem. Arbejdsdagen gik godt og jeg føler mig meget tilpas i det jeg laver. Da jeg fik fri, tog jeg en sidste tur ind til byen, for at købe det sidste med hjem. Det er underligt at det meste af det jeg gør hernede, gør jeg for sidste gang.

Dag 40

Det her er den sidste normale dag, for i morgen skal vi holde fest. I dag var en god morgen, for jeg så aber og så var der god udsigt til Kilimanjaro. I dag blev jeg sat til at forberede noget til Art, imens klassen gik i I.T lab. Da jeg var færdig med at ordne det gik jeg selvfølgelig ned til I.T lab, for at hører om jeg kunne hjælpe med noget. Alle eleverne sad ved et stort bord i midten af lokalet (og altså ikke ved computerne). Da jeg kom ind råbte de allesammen “OUT” og jeg fik et chok, men forstod hurtigt hvorfor jeg ikke skulle være i lokalet.

Et par timer inden jeg fik fri spurgte min lærer mig, om jeg ville med hjem til hende for at få en pedicure. Jeg forstod ikke helt hvad hun mente, men hun forklarede at der kom en dame hjem til hende, som arbejdede med det til dagligt. Jeg sagde selvfølgelig ja og det var et godt valg. For det første var en pedicure lige hvad jeg manglede ovenpå 6 uger i Afrika og så var det helt vildt hyggeligt. Min lærer havde gjort klar med hjemmebagte småkager, chips, vin og sodavand. Der kom også en anden lærer fra skolen og de forklarede mig at det her, er noget de gør hver anden uge. Det er en god tradition, synes jeg og jeg er glad for at jeg blev inviteret.

Dag 41

I dag har været en meget følelsesladet dag. Undervisningen kørte som normalt, men fordi jeg gerne ville være lidt ekstra sød den sidste dag, planlagde jeg en masse spil i undervisningen. I Staff Room blev der sagt farvel til mig, hvor jeg fik en ISM kop som gave. Det var rigtig fint.

Den sidste time, inden eleverne fik fri holdte vi fest. Alle eleverne havde medbragt lidt snacks hver og min lærer havde sørget for en stor, flot og lækker kage. Jeg fik et stort kort af eleverne, med de sødeste hilsner, et sleeve til min iPad fra min lærer (som er syet hos skrædderne) og så fik jeg lidt smågaver fra to af eleverne. Det var meget overvældende at de fejrede mig på den måde og jeg skulle tage mig meget sammen, for ikke at græde. Eleverne spurgte hvornår jeg kom tilbage og min lærer skyndte sig at svare på det. Hun fortalte at man aldrig kan vide hvad fremtiden bringer men at vi kan støde ind i hinanden i en lufthavn eller lignende. Hun fortalte en historie om at det var sket for hende. Hun afsluttede med at sige, at hvis vi holder øjnene åbne er hun sikker på at vores veje nok skal krydse hinanden igen en dag. Jeg blev utroligt rørt at hele situationen. Festen og dagen blev afsluttet med et kæmpe grupperkram. Hver enkelt elev er fantastisk og jeg er glad for at jeg har lært dem at kende. Jeg havde aldrig troet at jeg skulle danne så tætte bånd med elever på så kort tid, men de her børn har virkelig gjort min rejse til Afrika fantastisk.

Aftenen har jeg brugt på at pakke og gøre lidt rent, så jeg er klar til at tage hjem i morgen.

Dag 42

Jeg vågnede tidligt og det var jeg glad for, for det betød mere tid til at nyde min sidste dag. Jeg pakkede, gjorde rent og spiste morgenmad og frokost i spisesalen. En time inden frokost gik jeg ud for at nyde solen og tog mig en sidste rundtur rundt på skolen. Jeg fik taget de sidste billeder og fik set det hele for en sidste gang. Efter frokost gik jeg ned og skiftede tøj, pakkede det sidste og så var jeg klar til at tage afsted.

Flyturen var lang. Jeg startede med en flyvning til Etiopien hvor jeg skulle vente i omkring 4 timer, så skulle jeg til Sverige og dernæst videre til Danmark. Fra jeg forlod skolen til jeg var i min lejlighed gik der cirka 21-22 timer, så jeg havde været lang tid undervejs. I lufthavnen ventede min kæreste, mor og far på mig, så det var helt perfekt.

Hjemkomst

Det er rart at være hjemme. Hjemme hvor alt er som det plejer og jeg føler mig tryg. Det har været det vildeste eventyr i mit liv og jeg fortryder ikke et sekund at jeg tog afsted. Der har været meget hårde tage, hvor jeg har haft lyst til at tage hjem, men alt i alt har det været helt fantastisk. De hårde tage har udviklet mig og udvidet min komfortzone. Jeg har lært helt vildt meget fagligt, sprogligt og ikke mindst personligt. Jeg vil anbefale alle at tage praktikophold i udlandet, for det giver rigtig meget, som er umuligt at opnå i Danmark. Jeg vil specielt anbefale det, fordi det er en billig måde at rejse på.

Nu starter hverdagen med studie, læsning, madlavning, mentoruddannelse og meget koldere vejr. De her 6 uger er gået så stærkt og da jeg blev hentet i lufthavnen, følte jeg at det var en uge siden at jeg rejste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *