Denne uge har både været helt vildt spændende, men også helt vildt kedelig fordi jeg har haft mange dage hjemme.

Søndag og mandag besteg jeg Mount Fuji! Det var helt vildt udfordrende, spændende, fantastisk, hårdt og sjovt. Det er det hårdeste jeg nogensinde har opnået fysisk i mit liv. På 5. Station inden vi overhovedet begyndte bestigningen vrikkede jeg dog om på min fod, så min ankel gjorde rigtig ondt det meste af turen.

Jeg synes selv turen gik godt på trods af omstændighederne. Jeg hverken spiste eller drak specielt meget, men jeg gik bare. Det var underligt at komme op til nogle kolde temperaturer, når jeg har været vant til 30 grader i Tokyo de sidste to måneder.

På 5. Station, klar til vandring!
På toppen af Mount Fuji

Hvis I vil vide mere om hvordan det gik på Mount Fuji, så kan I læse en længere beretning med flere billeder her:

Tirsdag var jeg stadig meget ødelagt efter Mount Fuji, og min ankel gjorde om muligt endnu mere ondt. Jeg besluttede at tage til Kiba Hospital for at få undersøgt den, da det ikke burde gøre så ondt. Det var en speciel oplevelse at være på hospitalet i Japan, men behandlerne var rigtig søde og min læge snakkede engelsk. Ikke særlig godt engelsk, men det var forståeligt.

Jeg fik taget røntgenbillede og min ankel var desværre forstuvet! Lægen sagde at jeg skulle slappe af i 7-10 dage. Det måtte jeg forklare min chef og det føltes ikke særlig godt, når jeg næsten lige er startet på arbejdet. Han sagde at det var okay og at jeg bare skulle fortælle, hvornår jeg var klar til at starte op på arbejde igen.

Onsdag var det den 4. september og det betød at Gitte og jeg havde været i Japan i to måneder. Det skulle fejres! Vi ville gerne ud og spise, men på grund af min dårlige fod kunne vi kun komme til Ito Yokado, hvor vi fandt et ganske udmærket sted. Det var en fin lille fejring og det var også i Ito Yokado at vi havde vores første måltid, så det passede jo fint.

Torsdag og fredag skete der ikke særlig meget. Jeg var bare hjemme i huset for at slappe af i min ankel. Selvom jeg selvfølgelig skal gøre hvad lægen siger, så føler jeg godt nok at jeg spilder min tid, fordi jeg hverken kan arbejde eller udforske Tokyo.

Lørdag besluttede jeg at teste hvor meget min fod kunne, så jeg tog til Roppongi, for at udforske lidt. Jeg tog til Roppongi Hills, hvor der var en fin have og så til Tokyo Mid Town. I Tokyo Mid Town fandt jeg den fineste delikatessebutik jeg har set i Tokyo. De solgte alt i krydderier, saucer og så solgte de også A. C. Perchs te. Efter nogle timer dér besluttede jeg mig for at tage hjem, så jeg ikke endte med at få meget ondt.

Vandmeloner til cirka 1000 danske kroner

Søndag skete der heller ikke meget. Jeg fik snakket med en af de norske drenge, der flyttede ind i sidste uge. Mange af mine venner flytter ud eller er allerede flyttet ud, så jeg gør en stor indsats for at snakke med nogle af dem, der flytter ind løbende. Lige i de her uger er der en kæmpe udskiftning i huset og det er lidt underligt, men det går fint for dem der flytter ind er heldigvis også søde. Jeg er i hvert fald glad for at bo her.

Natten mellem søndag og mandag havde vi tyfon! Denne tyfon er den værste vi havde haft og det larmede så meget, at jeg først faldt i søvn omkring kl. 04.00. Blæsten var så kraftig at jeg kunne mærke ruden give sig, når jeg satte en hånd på. Jeg har aldrig i mit liv oplevet så ekstremt vejr!

Jeg glæder mig til næste uge, hvor jeg forhåbenligt kan starte op på arbejdet igen og få oplevet mere af Tokyo. Jeg er ved at være træt af bare at være hjemme i huset, for så spændende er det heller ikke ligefrem.

Læs mere fra Tokyo her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *