Hamborg er en oplagt destination til en kortere weekendtur, da byen ligger tæt på Danmark. Jeg vil her komme med en guide til hvordan du kan tage på en meget billig ferie i byen. Jeg vil komme med anbefalinger til hvordan du skal komme derhen, hvor du skal bo, hvad du skal spise og hvad du skal opleve.

Sådan kommer du til Hamborg

Der er flere forskellige måneder at komme til Hamborg på og hvad er er nemmest for dig, kommer an på hvor i Danmark du bor og hvor meget tid du har til rådighed. Hvis du har bil til rådighed, vil det måske være nemmest og billigst, men hvis ikke, så vil jeg komme med to billige alternativer.

Flixbus: Jeg tager altid Flixbus fra København H. Det koster omkring 300,- tur/retur med færgeovergang inkluderet. Det tager cirka 5:30 timer.

Tog: Det er også muligt at tage toget til Hamborg. Det vil ofte koste 400-500,- (fra København H), så det er lidt dyrere end Flixbus. Til gengæld er det mere fleksibelt, da du kan rejse fra flere forskellige stationer i Danmark.

Her skal du bo

Billigt hostel i Hamborg

Jeg har under mine ophold i Hamborg altid boet på A&O Hamborg City. Det er et hostel, hvor der primært bor unge mennesker. Overnatningsstedet har alt hvad man kan forvente af et billigt hostel. Det vil sige en fin service og god stemning, men hverken roomservice eller flotte redte senge.
Der er bad og toilet på værelserne og disse er af fin standard.

Det ligger i gåafstand til Hamborg Hauptbahnhof og derudover 5 minutters gang til Berliner Tor Station, der er ét stop fra Hamborg Hbf.

Der er en risiko for at du skal betale 5 EURO, for at låne sengetøj.

Læs mere her: A&O Hamborg City

Her skal du spise

Hamborg byder på masser af spændende spisesteder i mange forskellige prisklasser. Jeg vil her komme med 3 forskellige, billige muligheder.

Det billigste alternativ

Besøger du Hamborg om sommeren, så vil jeg anbefale dig at gå i Edeka (eller et andet supermarked) og finde noget færdigmad, du kan spise udenfor. Det er både billigt og hyggeligt.
Jeg kan særligt anbefale Edeka i HafenCity, der byder på et bredt udvalg af færdigmad herunder bl.a. sushi. Så kan du finde et fint spot på havnen og nyde din mad.

Noget at spise for alle

Hvis du rejser I en gruppe og alle har forskellige madpræferencer, så vil jeg anbefale jer at tage i Europa Passage, der har en ‘Food Sky’ (Food court) på øverste etage. Europa Passage er et shoppingcenter, der ligger midt i centrum.

I deres Food Sky findes der en masse forskellige alternativer, så alle kan finde noget de kan lide. Et måltid vil typisk koste mellem 5-15 Euro, afhængigt af hvilket spisested man vælger. I kan købe mad fra forskellige steder og stadig sidde sammen og spise.

Læs mere her: Europa Passage

Traditionel tysk mad

Hvis du går op i at smage på den traditionelle mad, så kan jeg anbefale Schweinske, der serverer schnitzel og andre tyske madretter.

Du finder spisestedet flere steder i Hamborg og bl.a. på Hamborg Hbf.
Et måltid vil som regel koste omkring 10 Euro.

Læs mere her: Scweinske.de

Scweinske er blot én ud af mange muligheder for at få et måltid tysk mad til billige penge. Der ligger masser af andre gode spisesteder rundt omkring i byen. Jeg anbefaler denne, da det er en kæde og kan findes flere steder i byen.

Det skal du opleve

Hamborg byder på en masse gode oplevelser og her vil jeg foreslå 8 gratis oplevelser i byen.

Hamborg Rathaus

Hamborg Rådhus er en utrolig flot bygning i centrum af byen. Det er nærmest uundgåeligt.

Alster Søerne

Tag en tur forbi Alster søerne og nyd den flotte udsigt. Det er et oplagt sted at nyde sin medbragte frokost.

Isemarkt

Besøger du Hamborg på en tirsdag eller fredag, så må du ikke misse Isemarkt, der er et marked under skinnerne. Her kan du købe en masse forskellig mad og selvom du ikke skal købe noget, er det værd at besøge for stemningen.

Den Gamle Elbtunnel

I 1911 åbnede Den Gamle Elbtunnel Hamborg. Tunnellen 526 meter lang og ligger 24 meter under overfladen. Jeg vil anbefale dig at tage trapperne ned og så tage elevatoren op, så får du set mest muligt af den fine tunnel

Speicherstadt

Speicherstadt er verdens største parkhuskompleks og de fine røde bygninger danner rammen om de fine kanaler. Her kan man få sig en hyggelig gåtur.

Reeperbahn

Man må ikke snyde sig selv for en tur op ad denne gade, når man besøger Hamborg. Gaden er cirka en kilometer lang og er kendt for alle dine natklubber og diskoteker.

St. Michelis Kirken

Denne kirke, der er en af de vigtigste i Hamborg er helt fantastisk smuk og meget anbefalelsesværdig. Det er gratis at besøge kirken, men det er god stil at give en lille donation.

Planten und Blomen

Planten und Boomen er en meget stor og rigtig fin park. Der er mange flotte blomster og planter, legepladser, en japansk have og meget mere. I sommermånederne er der også ofte forskellige begivenheder.

Hvis du vil læse mere om de forskellige oplevelser, kan du gøre det her:

Det behøver altså ikke at være dyrt at besøge Hamborg, så det er bare at komme afsted. Der gik alt for lang tid, før jeg besøgte byen første gang. Jeg blev positivt overrasket over, hvor meget byen har at byde på. Det er en by jeg vil vende tilbage til.

Har du nogle anbefalinger til en billig rejse til Hamborg?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *