I november 2016 var jeg så heldig, at få lov til at tilbringe 24 timer i Helsinki. Selvom det ikke lyder af meget nåede jeg alligevel en del ting.

Offentlig transport: Jeg brugte ikke offentlig transport, fordi byen er nem at finde rundt i på gåben og der var kort afstand mellem de ting gerne ville se. Jeg vil anbefale sig at gøre det samme, medmindre du gerne vil længere væk end midtpunktet. Et godt råd er at orientere dig lidt på et kort (eller Google Maps) inden, så du har en idé om, hvordan byen er opbygget.

Helsinki Katedral

Det første sted jeg besøgte var Helsinki Katedral. Jeg besøgte dette sted som det første, fordi det var det vigtigste sted for mig at se, så jeg ville være helt sikker på at nå det. Katedralen er en meget smuk kirke, der er hævet over resten af byen. Gå op til kirken, nyd udsigten. tag dine billeder og gå ind i kirken – den er også smuk indvendigt.

Uspenskijkatedralen

Det næste jeg besluttede mig for at se var Uspenskijkatedralen, der også er hævet over byen. Da der var langt at gå op (meget længere end til Helsinki Katedral – der skal du kune op ad en mindre trappe), besluttede jeg bare at den katedralen nedefra, så jeg kunne nå lidt mere. For mig var det helt fint kun at se den nede fra, men hvis jeg havde haft flere dage, ville jeg selvfølgelig gerne se den indefra også.

Market Square

Når nu jeg var ved havnen, ville jeg selvfølgelig se Market Square. Jeg elsker markeder og havde store forventninger til dette marked, fordi jeg har hørt en del om det. Jeg blev desværre lidt skuffet. Du kunne købe lidt af hvert og jeg fandt blandt andet min ‘Helsinki-magnet’, men det var ikke som jeg havde forventet. Det lå ved havnen, så en varm sommerdag kan det helt sikkert være noget helt andet. Desuden var de få dage inden det skulle forvandles til julemarked at jeg besøgte det, så måske var det derfor at der var mangel på god stemning. Da det ligger i centrum og du helt sikkert kan få en anden oplevelse af det en anden tid på året, vil jeg anbefale dig at besøge.

I sauna på et krigsskib

Denne oplevelse var klart den bedste i Helsinki. For det første er det et must at tage i sauna i Helsinki og for det andet var denne sauna noget helt specielt. Den var bygget i et gammelt krigsskib på havnen. Skibet hedder Vartiovene 55 og udover sauna er der også mulighed for at bade direkte fra båden, synge karaoke og gå i udendørs boblebad. Boblebadet var et hit! Det var mørkt og koldt udenfor, Uspenskijkatedralen lyste op og stemningen var fantastisk. Hvis jeg kun kunne opleve én ting i Helsinki, skulle det være besøget på denne båd!

En tur i supermarkedet

Nogen vil synes det er skørt, men jeg tager altid i de lokale supermarkeder når jeg rejser. Det giver mig et indblik i landet og ofte kan man finde råvarer, der er svære at finde i Danmark. Derfor skulle der selvfølgelig også være plads til en tur i supermarkedet. Jeg fik købt mig noget chokolade og selvfølgelig finsk lakrids.

Og lidt mere om Finland og Helsinki

Når du rejser til Hensinki, så vær opmærksom på at de står bag chokoladen fra Fazer (dem med Dumle, skolekridt og Marianne bolsjer), så det skal selvfølgelig smages også selvom det smager ens verden over. Derudover skal der selvfølgelig også smages finsk lakrids fra Finland. Når vi er ved hvad der skal smages på, skal der også drikkes kaffe. Finland er et af de lande i verden, der drikker mest kaffe, så selvfølgelig skal man have det i Finland. Til sidst men ikke mindst er det vigtigt at huske på at de har opfundet saunaen, så man skal selvfølgelig også en tur i sauna. Der findes et utal af saunaer, for kreative det er de også. God tur til Finland!

 

2 Comments on 24 timer i Helsinki

    • Mange tak Christine.
      Selvom jeg ikke nåede at opleve meget af landet, vil jeg også anbefale det.

      Mvh. Signe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *